Jeg tror på, at det indre afspejler det ydre.
 
Hvis du omgiver dig med rod i dit hjem, så har du også rod i dit indre. Hvis du roder med alle mulige ting i dit indre, så har rodet nemmere ved at hobe sig op dit hjem.
 
En ond spiral vil nogen måske sige, men det kan lade sig gøre at bryde spiralen.
 
Måske er det kun ét bestemt hjørne i hjemmet, hvor rodet altid hober sig op. Måske kun et hjørne af køkkenbordet. Du tænker, det er da mærkeligt, at der altid er så rodet i f.eks. entreen, når resten af huset er fint og rydeligt. Du synes du rydder op og rydder op i entreen, men det bliver aldrig helt, som du ønsker. Og få dage efter, så er bunkerne allerede begyndt at hobe sig op igen.
 
Samtidig mærker du, at du f.eks. har svært ved at brænde igennem på dit job, du bliver måske overset, lønforhøjelsen udebliver eller noget andet. Hvis du er selvstændig, så har du måske svært ved at skaffe flere kunder eller ser lidt misfornøjet på fremtiden. Du er bare ikke helt tilfreds hvad angår dine daglige gøremål.
 
Hoveddøren er din boligs mund, så hvis der er rod i entreen, som egentlig er dit hjems hals, kan det også vise sig i form af lavt selvværd, misforståelser, tristhed og manglende inspiration.
 
Om du vil gå den ene vej eller den anden er op til dig.
Vil du prioritere at arbejde med at få det bedre indeni, så vil det hurtigt afspejles i det ydre. Eller vil du som 1. prioritet, omorganisere dit rodede hjørne og hver dag sørge for at holde orden i det, så vil du også hurtigt få det meget bedre indeni.
 
Kig dig rundt i dit hjem – er der et bestemt sted, hvor rodet konstant kommer snigende? Skal det omorganiseres? Er der noget, der skal sorteres og tages stilling til? Er der noget i dit indre, du ikke har taget stilling til endnu?
 
Bryd spiralen. Bare den opmærksomhed, du giver området, har allerede en gavnlig effekt.
 
Ha’ en rigtig dejlig weekend!