På sådan en halvgrå mandag i januar kan du selv gøre noget for at peppe energien lidt op.

Det gælder både i dine omgivelser, men i højeste grad også i din påklædning. Ildelementet får tingene til at ske, der er handlekraft bag, det vil øge din succes og give dig mere power – det ultimative nu-skal-der-altså-ske-noget-andet element.

Du kan vælge at bære tøj eller smykker med ild-element, som ikke er synlige, men DU ved at du har det på, så det giver dig selv et trin op på energi-barometeret. Eller tag en rød frakke og leopard-sko på og oplev at du straks får ekstra opmærksomhed hvor du end tropper op.

Energien søger hen hvor lyset er, så tænd lys ved din hoveddør og i alle mørke hjørner i dit hjem, det vil også højne humøret betydeligt.

Er der områder i din bolig, du gerne vil give ekstra opmærksomhed, så kan du med stor succes booste det med lidt ild i form af blandt andet stjerner, dyreprint, rød, ildens farver, lys, statements, fjer, zigzag, billeder af læder, uld, trekanter, pyramider og selvfølgelig ild.