Hvorfor er det lige, at jeg ikke synes det er lutter glæde, der fylder mig, når jeg skal i kælderen? Rent faktisk har jeg skrevet utallige lister over, hvad jeg vil have gjort i kælderen, men næste dag finder jeg mig selv gå og lave de vildeste overspringshandlinger for ikke at komme derned. Der er virkelig tale om en Feng Shui splint her.

Heldigvis var en af overspringshandlingerne, at jeg peppede indgangen lidt op for at få chi’en til at finde vej ned til kælderen. Og det har hjulpet big-time, nu føles det ikke som om jeg går ned i et hul, men derimod, at der venter noget spændende dernede. Der skal som sagt ikke så meget til, ingen nye investeringer, bortset fra en gul spraymaling.